Kompendium i Klinisk endokrinologi omfatter og illustrerer de fundamentale begreber i basal og klinisk endokrinologi med særlig vægt på de kliniske aspekter. Kompendiet er primært rettet mod medicinstuderende på kandidaten samt yngre læger, der har brug for at repetere endokrinologiske sygdomme.
For at overskueliggøre faget og dermed optimere læringsprocessen for læseren er der i kompendiet anvendt skematiske figurer samt farvekoder.
Kapitlerne er bygget op med basale afsnit, der repeterer den grundlæggende fysiologi for det pågældende endokrinologiske system, så forståelsen af patofysiologien og de enkelte sygdomme lettes. Kompendiet dækker over og beskriver sygdomme i gl. thyroidea, binyrerne, pancreas, calciumstofskiftet, hypothalamus og gonaderne samt overvægt og fedme.

